Ønsker du at snuse til revisorfaget og prøve kræfter med hverdagen i et moderne revisionsfirma gennem et tre måneders praktikophold? Som revisorpraktikant hos Powered-By får du mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praksis i en dynamisk og lærerig hverdag. Hvis det lyder spændende, er det måske dig, vi søger!
I din praktikperiode bliver du tilknyttet en mentor, som følger dig gennem forløbet og sikrer, at du får det maksimale udbytte af din praktik. Du bliver en del af din mentors team, der består af erfarne revisorer, som står klar til at give dig værdifuld sparring og sidemandsoplæring. Vi tilbyder også inspiration og sparring til din afsluttende hovedopgave, så du kan skrive om et relevant og praksisnært emne.
Dine arbejdsopgaver afspejler reelle opgaver fra revisorhverdagen og vil spænde bredt – lige fra bogføring og afstemning af finanskonti til udarbejdelse og opstilling af årsregnskaber for forskellige kundetyper. Under hele praktikforløbet er der rig mulighed for at stille spørgsmål, udvikle dig og få indsigt i branchen.
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder et spændende og udfordrende praktikforløb, hvor du implementeres på lige vilkår med dine kollegaer. Din faglige og personlige udvikling er vigtig for os, og du vil opleve et trygt læringsmiljø med støtte og følelsen af aldrig at stå alene!
Hvis matchet er det rette, har du mulighed for at fortsætte hos os som revisortrainee i september 2027. Dette inkluderer et traineeforløb hos RGD samt mulighed for at læse HD(R), som finansieres af Powered-By.
Om Powered-By
Powered-By er et nyere revisionsfirma med kontorer i København, Odense og Silkeborg. Firmaet udspringer af statsautoriserede revisorer og medarbejdere fra Deloitte og har særligt fokus på små og mellemstore virksomheder og har samtidig specialiseret sig i sundhedsbranchen (praktiserende læger, tandlæger, speciallæger mv.) Vi er ca. 70 medarbejdere på landsplan og er fortsat et revisionshus i vækst.
Hos Powered-By brænder vi for at skabe værdi for vores kunder herunder at yde den bedste rådgivning og assistance. Vi ønsker at være tilgængelige og kompetente sparringspartnere for vores kunder. Hos Powered-By sætter vi pris på lange relationer, dels med vores kunder og med hinanden som kollegaer.
Er det dig, vi leder efter?
Kan du se dig selv i flere af følgende punkter:
- Nysgerrig på revisorfaget
- Imødekommende og trives i at arbejde med mennesker
- Ønsker at skabe relationer
- Motiveret for at lære nyt og blive fagligt udfordret
- Trives med kundekontakt og har fokus på god kundeservice
- Har lyst til at sætte sit præg på et revisionsfirma i vækst
Om dig
Vi søger en praktikant som er i gang med at læse til Financial Controller eller Finansøkonom og som skal i praktik. Du har en skarp analytisk sans og trives med at arbejde med tal. Samtidig er du nysgerrig, lære- og samarbejdsvillig og klar til at tage ansvar for dine opgaver. Dernæst har du en professionel tilgang og lyst til at arbejde i et team, hvor vi løfter i flok.
Om afdelingen
Du bliver en del af vores team i Silkeborg med godt 30 dygtige og erfarne kollegaer i et uformelt og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor humor, inspiration, sparring og kollegaskab vægtes højt.
Vi har en flad organisationsstruktur og et engageret team, hvor alle hjælper hinanden, og hvor udviklingen af både faglighed og menneskelige kompetencer er vigtig. Vi tilbyder løbende sparring, sidemandsoplæring og målrettet intern undervisning.
Sådan søger du
Hvis du synes, Powered-By lyder som det rette sted for dig, så send os din motiverede ansøgning, hvor du fortæller om dig selv og dine ambitioner – sammen med CV og relevante uddannelsesbeviser til rekruttering@powered-by.dk
Vi behandler ansøgninger løbende og lukker opslaget, når vi har fundet de rette kandidater.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Såfremt ovenstående har vakt din interesse, og du gerne vil vide endnu mere, hører vi gerne fra dig hurtigst muligt. Du er velkommen til at kontakte:
Malou Stafrén
